Semi-permanent eyeliner er både smukt og tidsbesparende

Eyeline@2x

Semi-permanent eyeliner og kunstige vipper?

Hvis du har kunstige vipper, skal disse fjernes inden din behandling, da behandlingen ellers ikke kan udføres. 

Vi anbefaler, at du IKKE bruger mascara i 14 dage efter behandlingen for at give området helt ro. Derfor kan det være en idé at få farvet dine vipper en uge før behandlingen – kontakt os herom 🙂

Ønsker du en smuk og holdbar eyeliner hele dagen, så er semi-permanent eyeliner måske noget for dig. Med en semi-permanent eyeliner kan du spare tid om morgenen i din makeup rutine da øjnene vil være smukt indrammet hele tiden.  Behandlingen kan også være en løsning, hvis du har synsproblemer eller rystende hænder og har svært ved at lægge eyeliner selv.

En semi-permanent eyeliner er også praktisk for dig, der dyrker meget sport og har en aktiv livsstil, da du vil undgå pandaøjne og en falmet liner. Og uanset om du er på stranden eller i fitnesscentret, vil du altid have en smuk og defineret øjenkontur.

Du vil få en enkel, tidsbesparende og problemfri løsning til at fremhæve din øjenkontur og dit ansigt på en smuk og naturlig måde, der vil holde hele dagen.

Semi-permanent eyeliner er en form for kosmetisk tatovering, hvor pigmenter indføres i huden langs vippekanten for at skabe en præcis, varig eyeliner. Med Eyeliner/Vippefortætning arbejdes der mellem alle vipperne og der kan laves en shading og mere bredde, hvis dette ønskes.

Semi-permanent eyeliner er ikke en permanent løsning, da pigmentet vil falme over tid. 

Inden vi påbegynder behandlingen, vil jeg tage en dialog med dig omkring dine ønsker og behov, hvor vi vil finde frem til det bedste resultat for netop dine øjne. 

Vi arbejder altid på at skabe en eyeliner, der er perfekt indlejret i din naturlige øjenkontur og forbedrer dine naturlige ansigtstræk og herunder kan du læse om Simple Eyeliner og Elegant Shaded Eyeliner.

Kærlig hilsen Betina

ønsker du naturlig eller lidt mere markeret vippekant?

Ønsker du at fremhæve dine vipper og få dem til at syne tættere, kan du vælge vores alm. eyeliner-behandling, også kendt som “vippefortætning”. Her lægger vi en ultratynd eyeliner-kant imellem dine vippehår, som vil give dine øjne et mere defineret og åbent udtryk.

Behandlingen kan laves både på det øvre og nedre øjenlåg eller kun på det øvre øjenlåg, alt efter dine ønsker. 

En alm. eyeliner-behandling kan være den perfekte løsning til dig, der ønsker et mere naturligt look, men stadig ønsker at fremhæve dine øjne på en smuk og elegant måde.

 1. behandling: 1-2 timer/1.500 kr.

 2. behandling: 1-2 timer/1.000 kr.

 3. behandling: 1-2 timer/500 kr.

Med en elegant eyeliner kan du opnå et smukt og blødt look, hvor det yderste stykke af eyelineren tones ud som en skygge på øjenlåget.

Behandlingen kan tilpasses individuelle præferencer for farve og intensitet, og Betina din behandler vil sørge for at skabe et naturligt og elegant resultat, der passer til din stil og personlighed. 

En elegant eyeliner kan give et mere blødt og subtilt udtryk end en traditionel eyeliner, og er derfor velegnet til både hverdag og festlige lejligheder.

 1. behandling: 1-2 timer/2.500 kr.

 2. behandling: 1-2 timer/1.000 kr.

 3. behandling: 1-2 timer/800 kr.

 Et tryk på knappen bringer dig direkte til vores bookingsystem.

dit behandlingsforløb - før, under og efter behandling

Valg af farve og stil

En semi-permanent eyeliner kan laves i forskellige farver og stilarter, så det er vigtigt at overveje, hvilken farve og stil der passer bedst til netop dine ønsker og ansigtsform.

Farvevalget afhænger af din hudtone, hårfarve og øjenfarve. Hvis du ønsker en naturlig eyeliner, kan du vælge en farve, der matcher din naturlige hårfarve eller øjenfarve. Den mørkebrune farve er et populært valg, da det fremhæver øjnene på en smuk og naturlig måde. Men holdbarheden med de lysere/ brune farver formindskes også, og en opfyldning kan være nødvendig tidligere.

Stilvalget afhænger af din personlige præference og ansigtsform. En enkelt, tynd streg langs vippekanten kan give et mere naturligt look, mens en tykkere streg eller en vinge kan give et mere dramatisk og markant look. Det er vigtigt at vælge en stil, der passer til din ansigtsform, da det kan påvirke det endelige resultat. Tænk også nogle år frem 😉

Hos Skønhedspletten anvender vi kun EU-godkendte pigmenter, som er af høj kvalitet og sikrer det bedst mulige resultat.

 

Selve behandlingen

Når du er tilfreds med den valgte form og farve, renser og bedøver vi området med en bedøvende creme 30 minutter inden behandlingen. Herefter bedøves området jævnligt under behandlingen for at minimere eventuelle smerter eller ubehag. Derefter vil vi indføre pigmentet i huden langs vippekanten med en tynd nål, som går mellem 0,2-0,8 mm ned i huden for netop at opnå den varige effekt.

Behandlingen kan tage op til et par timer afhængigt af, hvor meget du ønsker at få tatoveret, og hvor detaljeret den valgte form er. Umiddelbart efter behandlingen kan der være let rødme og hævelse i det behandlede område, og det er normalt at opleve mindre afskalning i de følgende dage.

Du skal være opmærksom på, at en permanent eyeliner kræver en vis helingsperiode, hvor der kan være hævelse, rødme og sårdannelse. Det er vigtigt at følge vores anbefalede retningslinjer for pleje og undgå at gnide eller irritere det behandlede område for at undgå infektion. Hvis du følger aftercaren til punkt og prikke, opnår du også det flotteste, helede resultat.

OBS! Læs VIGTIGT INDEN DU GÅR I BEHANDLING herunder.

Her er der både lavet en årlig opfyldning på bryn og en soft brun eyeliner.

vigtigt inden du går i behandling

Forholdsregler inden behandlingen

Vi lægger stor vægt på, at vores kunder er fuldt ud klar over de risici, der kan være forbundet med semi-permanent eyeliner. Derfor er det vigtigt at give dig en grundig forståelse af processen og eventuelle risici inden behandlingen påbegyndes. Din behandler, Betina, er professionelt uddannet samt godkendt kosmetisk tatovør hos Sikkerhedsstyrelsen, og har stor erfaring med permanent makeup. 

Vi arbejder altid med største omhu og tager alle nødvendige forholdsregler for at sikre, at behandlingen udføres så sikkert som muligt.

Det er dog vigtigt at påpege, at der er nogle faktorer, der ligger uden for vores kontrol.

Selvom vores behandler er professionelt uddannet, kan der forekomme situationer, hvor kroppen frastøder pigmentet og ikke optager farven, selvom behandlingen er udført korrekt. Dette er ekstremt sjældent, men det er alligevel vigtigt at være opmærksom på denne mulighed.

Vi vil altid informere dig om denne mulighed under din første konsultation og bede dig om at udfylde et helbredskema:

FORMULAR TIL INFORMERET SAMTYKKE (1)

Hvis du tidligere har fået semi-permanent eyeliner hos en anden klinik, beder vi dig kontakte os for en vurdering og evt. at komme ind til en konsultation før du booker en behandling hos os. 

Vi vil dog altid tage en vurdering og du er velkommen til at sende tydelige billeder uden makeup ind til os eller booke en gratis konsultation.

Måske er det ikke lige nu, du skal have behandling?

Det er vigtigt at bemærke, at der kan være tilfælde, hvor du skal vente med en behandling.

Hvis du er gravid eller ammer, i medicinsk behandling, har feber, bruger hormonforstyrrende præparater eller Roaccutan, der bruges til behandling af akne, skal du vente med at få en behandling.

Derfor beder vi dig om at informere os om eventuelle forhold, der kan være afgørende for din behandling under din konsultation.

Ikke alle kan få semi-permanent makeup

Desværre kan det ske, at nogle kunder ikke kan få semi-permanent makeup behandlinger på grund af visse sundhedsmæssige faktorer.

Dette gælder for eksempel, hvis du:

  • har psoriasis i det pågældende område
  • gennemgår en kræftsygdom
  • har en bindevævssygdom
  • har hudsygdommen ichthyosis
  • har en autoimmun sygdom som lupus eller
  • har fortykket ardannelse som keloid

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er egnet til semi-permanent eyeliner behandling, bedes du kontakte os for en konsultation, så vi kan vurdere dit tilfælde.

Vi ønsker altid det bedste resultat for vores kunder, og derfor er det vigtigt for os at understrege, at din sikkerhed og trivsel er vores højeste prioritet.

Op til behandling 

Bruger du vippeserum er det vigtigt at du ikke bruger dette 4 uger før og efter din behandling hos os. På den måde vil vipperne være mere rene og fri for produkter, som kan forstyrre pigmenteringen og det helede resultat. Huden er ekstra sensitiv når man bruger disse serums, og det gør at huden vil lymfe og bløde mere. Og jo mere huden stritter imod, jo mindre pigment vil få lav at sætte sig.

Hvis du ønsker at farve dine vipper, kan du gøre det cirka en uge før behandlingen og igen tre uger efter behandlingen. Men det er VIGTIGT at undgå farvning af vipperne inden for 48 timer før selve behandlingen, da det kan øge risikoen for hudirritationer og allergiske reaktioner.

Det er også vigtigt at påpege, at hvis du har hævede øjne eller betændelse omkring øjnene i dagene op til og på behandlingsdagen, kan behandlingen desværre ikke udføres. Det er bedst at vente, indtil huden er helt rolig og evt. hævelse er aftaget, før man udfører en semi-permanent eyeliner behandling. 

For at opnå det bedste resultat ved din semi-permanent eyeliner behandling, anbefaler vi, at du undgår alkohol og andre energidrikke 24 timer før behandlingen.

På behandlingsdagen

Det er vigtigt at du ikke møder op til din behandling med mascara eller nogen form for makeup på og undgå cremer, der indeholder olie på dagen. Disse produkter kan fedte huden og forhindre pigmentfarven i at fastsætte sig korrekt.

Fjern kontaktlinser inden din behandling. 

Efter behandling

Bruger du kontaktlinser er det vigtigt, at du inden din behandling fjerner disse. Efter behandlingen anbefaler vi også, at du fortsætter med at bruge briller i 3-4 dage for at undgå eventuelle irritationer eller infektioner.

Derudover er det vigtigt at undgå solbadning og intens træning i mindst 14 dage efter behandlingen for at sikre en god helingsproces og undgå unødvendige komplikationer.

14 dage efter din behandling er det også vigtigt at du ikke bruger mascara. (Så en omgang farvning af vipper inden er en god ide ;-))

Bruger du vippeserum er det vigtigt at du ikke bruger dette 4 uger før og efter din behandling.

Inden du forlader vores klinik efter din behandling, vil vores kosmetiske tatovør Betina give dig en grundig vejleding i din aftercare, så du kan opnå det flotteste resultat.

Hvor længe holder semi-permanent eyeliner?

For at opnå det ønskede resultat, kræver en semi-permanent eyeliner normalt 2 behandlinger med 6-8 ugers mellemrum. Dette skyldes, at vi arbejder i det øverste hudlag, som naturligt vil udskifte døde hudceller og tage en del af pigmentet med sig. For at sikre et tilfredsstillende resultat, anbefaler vi derfor at du følger det fulde behandlingsforløb.

Som med alle tatoveringer vil pigmenteringen i din semi-permanent eyeliner falme med tiden. Holdbarheden varierer fra person til person, men generelt kan du forvente, at din semi-permanent eyeliner vil holde mellem 5-8 år, afhængigt af området der er behandlet og din hudtype.